Det der med stator

Det dér med stator i en Honda CX

Hvorfor kører nogle Honda CX-modeller med stator meget længere end andre, inden stator skal repareres eller udskiftes?

Af Per Birck Nielsen, artikel tidligere bragt i CX Nyt.

Ovenstående kan der være en forklaring på her. Men det kræver lige et indledende epistel:

Der findes to typer tændingsanlæg  CX-modellerne. 

De tidlige modeller, dvs. fra 1978 indtil 1982 (det sidste år kan variere lidt, afhængig af den nøjagtige model og hvor den kommer fra)  har CDI-tænding, kendetegnet ved tændingsboksen, som ligger under sædet, lige foran luftfilteret.  

I dette system er der er én ledning, som går til hver spole – en pink til den højre og en gul til den venstre.

De senere modeller har Transistor tænding, kendetegnet ved to små aluminiums »tændbokser«, som er placeret under sædet  CX 500 Standard, Custom og Deluxe, og bag  venstre sideskjold på E- og GL-modellerne.

Ved dette system går der to ledninger til hver spole, forbundet ved et lille multistik. Transistor-tændingen erstattede CDI-tændingen i et forsøg på at lave et mere driftsikkert og holdbart produkt, hvor generator og tændingsanlæg var helt adskilt. Det er de nemlig ikke i CDI-anlægget.

I har måske hørt det der med »det er statoren, det er galt med, hvis den hakker ved 5.500 omdrejninger«.

Nogle siger så »Statoren, det er da en del af ladeanlægget … hvad har det med tændingen at gøre?«

Det har det at gøre med det, at de små spoler, som producerer tændingsgnisten i CDI-anlægget, er viklet på samme anker, som vindingerne til ladeanlægget. Det betyder, at hvis det ene system står af, skal det hele, altså hele statoren, udskiftes.

En omvikling kan klares for omkring 2.000 kr., hvorimod en original fra Honda koster i omegnen af 6.000 kr. Dertil kommer de øvrige omkostninger ved sådan en operation. 

Sker der nedbrud i transistor-tændingsanlægget, er reparationerne væsentlige biligere. Tændingspulsene koster ca. 1.800 kr. for et sæt, og kan skiftes uden at tage hele motorbagdækslet af. En stator (er kun til ladeanlægget) koster ca. 1.000 kr. Og ved denne type er det naturligvis kun den defekte del, som skal skiftes.

Hvorfor lavede de CDI?

Men du spørger nok, hvorfor man i det hele taget lavede et CDI-anlæg, hvis det er så upraktisk?

Nu skal man lige huske på, at det system blev udviklet midt i 1970’erne, på et tidspunkt hvor næsten alle motorcykler, og biler også for den sags  skyld, kørte med platiner og kondensatorer. Disse var sliddele, som var meget overfølsomme for fugt og som krævede konstant justering, og det gjorde tændings-tidspunktet også.

Nu lavede man altså et kontaktløst system, fuldstændigt vedligeholdelsesfrit med ingen behov (eller mulighed) for justeringer. Og ingen slid (hvem kunne også vide at CX’erne ville holde så godt og så længe?!). Genialt. Men det var naturligvis ikke udelukkende CX-modellerne, man monterede dette system på, det fik mange andre Honda-modeller også. Det var dog ikke alle de andre, hvor systemet lå i et oliebad, og var så pokkers utilgængeligt!

De fleste statorer i CDI-anlægget holder i cirka 20 år. Jeg har stadig min efter godt 22 år og 80.000 km. Men jeg tror også jeg ved, hvorfor jeg stadig kører med min originale stator, og det er egentlig derfor, jeg skriver denne artikel. For at give denne erfaring videre og fortælle jer om min teori.

I løbet af de sidste ca. 14 måneder, har jeg udspurgt alle, som har henvendt sig til mig vedrørende en defekt tændingsdel i CDI-anlægget.

Disse, ca. 10 personer, brugte alle, uden undtagelse, NGK tændrør af typen DR8ES-L. 

»Ja, og hvad så« siger i! Det står der i bogen, at man skal!«.

Jo, det er rigtigt, men læg lige mærke til, at for ’78 og ’79 modellerne foreskriver man NGK D8EA.

Hvad er så forskellen spørger du?

Det er det blå R, som er påstemplet på siden af DR8ES-L tændrøret. Det betyder nemlig, at dette tændrør er radio støjdæmpet. Altså at det har en indbygget modstand, som bevirker, at det ikke giver en generende krakle lyd i radioer, som er i nærheden.

Men sagen forholder sig jo sådan, at tændrørshætterne  en CX’er også er støjdæmpet, med en 5K ohm modstand (ideelt altså). Men som mange der har været til service inde hos mig, har oplevet, så hænder det, at modstanden i tændrørshætten (på grund af alder) er mange gange større, end den burde være, og nogle af dem kunne vi slet ikke måle gennemgang på!!!). 

Og hvad sker der med en strømførende ledning, hvor der er meget modstand i ? Jo, den bliver varm, meget varm.

Dette slider på ledningen, gør den svagere, og til sidst går det galt. Den går i stykker. Det er i hvert fald min teori, og jeg tror, at den holder stik.

Tændrør

Her ses forskellen på tændrør med hhv radiodæmpning t.h. og uden t.v.

Altså er min anbefaling, at hvis man har CDI-tænding på sin CX’er, brug NGK D8EA tændrør, eller et andet tændrør uden støjdæmpning, for at mindske modstanden i tændings-systemet. Og skift jeres tændrørshætter ud, hvis de har over 10K ohm modstand (5K ohm er normen).

SE MEGET MERE OM STATOR PÅ HONDA CX CLUB FORUM

 

Facebook kommentarer
Del gerne hvor du ønsker

Comments are closed.